Historie

            Broderloge nr. 29 SCT. NICOLAI

 

Den første kim til oprettelse af loge nr. 29, Sct. Nicolai opstod, da to unge mænd fra Svendborg, Carl Kaufmann og C.P. Hedegård, den 28. april 1896 blev indviet i ordenen i loge nr. 5, Fyen.
I løbet af de kommende år blev disse to brødre til seks, som den 18. august 1897 dannede Odd-Fellow-Foreningen "Sct. Nicolai", hvis formål var at søge dannet en selvstændig loge i Svendborg.
Disse seks medlemmer må have været besjælet af en hvis dristighed og en sikker tro på foreningens fremtid, idet de allerede samme år lå i forhandling om køb af en ejendom, som agtedes anvendt til logebygning. Man så på flere ejendomme, og resultatet blev købet af to gamle huse, nr. 32 og 34 i Bagergade, i den hensigt at nedbryde disse huse og på grunden opføre en tre-etages beboelsesbygning og en logebygning i gården. De to gamle huse kostede kr. 14.000,-.
Hvorfor netop den uanselige Bagergade blev valgt, vides ikke, men en af brødrene udtalte i den anledning: "Vi Odd-Fellows skal stræbe efter at forbedre verden - så kan vi jo godt begynde med at forbedre Bagergade".
Foreningen arbejdede ihærdigt og fik fremskaffet tegninger og overslag og allerede den 5. juni 1898 foretoges grundstensnedlæggelsen under overværelse af Storsire Petrus Beyer, som foretog indmuringen af stenen i hjørnet mellem logebygningen og trappehuset, hvor en blykapsel med logens data og eksemplarer af dengang gældende mønt blev indmuret.
Foreningen havde stadig tilgang af nye medlemmer, og endelig den 23. november 1898 afholder foreningen sit sidste møde, og søndag den 27. november 1898 indviedes logebygningen og loge nr. 29, Sct. Nicolai institueredes med Carl Kaufmann som overmester. Samme dag indviedes 10 nye brødre, således at logen startede med i alt 43 brødre, da foreningen på det tidspunkt talte 33 medlemmer.
De 43 brødre så sig nu i besiddelse af en stor - dengang alt for stor - bygning med uhyre gæld, kr. 60.000, idet der faktisk slet ingen midler havde været til bygningens opførelse, men ved sammenhold og en strengt gennemført økonomi i de kommende år lykkedes det at komme frelst gennem de første svære år.
Disse brødres dristighed og forudseenhed medførte imidlertid, at det først i 1966 var nødvendigt at foretage udvidelse af logebygningen ved tilbygning rummende garderobe, dagligstue og forværelse, samt indkørsel fra Dronningemaen og parkeringspladser i baghaven.
Vor loge har to gange været moderloge. Første gang i 1924 for loge nr. 57, Kong Humble, Rudkøbing, hvor 23 brødre fra Sct. Nicolai overgik til den nye loge.
Anden gang var i 1974 for loge nr. 99, Mentor, Fåborg, hvor 46 brødre overgik til den nye loge.
Vi havde også et "barnebarn", idet brødre fra loge nr. 57, Kong Humble, i 1960 stiftede loge nr. 79, Arrebo, Marstal. Loge nr. 79 Arrebo, Marstal er i 2017 lukket på grund af manglende medlemmer.
Udover grundlovsbestemte fonds, har logen Broderfonden, der i dag hovedsageligt bruges til at holde brødre godstående, og Sct. Nicolaifonden, der bruges til velgørende formål udenfor brødrenes kreds.
Desuden råder logen over flere legater, hvorom der kan læses i logens særlige love. Afkastet af disse legater anvendes, dels til Broderfonden, dels til Enkefonden.

...